Luksuslejligheder

Jeg havde længe gået med et fuglekassedesign i hovedet, som jeg kunne tænke mig at prøve af. Jeg var dog godt klar over at det ville blive et langtidsprojekt, og derudover var jeg nødt til at låne en bajonetsav først, for at kunne skille en/flere europapaller ad uden at save brædderne over. Jeg skulle bruge nogen af dem i fuld længde.

Selve kassens form arbejdes på plads:

Som nogen måske ved, opstår der både udfordringer, men også ikke tidligere tænkte løsninger frem, når man arbejder med et så aldeles uprøvet koncept og design, som jeg her havde kastet mig ud i. Således gik det bl.a. op for mig at det ikke var nok med kun en enkelt bund/et tag mellem de forskellige etager, da det ville kunne give nedsivning af uønsket væske mellem lejlighederne (de ligger ovenpå hinanden). Jeg var nødt til at lave et tolags system mellem kasserne, hvorfor der blev installeret et “tag/afløb” som hælder lidt nedad under de 2 øverste bunde.

Disse adskillelser kan med lidt fantasi ses her:

Her er hele fronten endelig færdig. Allerøverst under taget er der etableret et lille insekthotel fuld af træflis:

Og her er hele kassen helt klar til ophængning:

Kassen vejer måske 30 kilo, og er iøvrigt til salg…

#bigbirdbox

Gennem den nys overståede sommerferie, fik jeg bygget og installeret den vel nok største fuglekasse jeg selv nogensinde har set, efter igennem længere tid at ha’ gået og grublet over hvordan jeg skulle gribe et sådant projekt an. Udgangspunktet var en “ubrugt” gavl på mit udhus samt en masse palletræ/kalmarbrædder. Første billede viser hvorledes jeg fik startet med installation af kassens bund:

Senere med bagbeklædning samt opdeling af lejligheder:

Sidst men ikke mindst med fronten monteret. Bemærk det lille twist med fremhævet øverste planke. Dette var sådan set ikke planlagt fra starten, men blev en ekstra tilføjet feature ret sent i planlægningsprocessen:

De tre fuglekassehuller er henholdsvis 3, 5 og 10 centimeter i diameter, beregnet til f.eks. småmejser, stærestørrelse samt evt. Allike/Kirkeugle. Sidstnævnte ville være megacool at få som logerende, men er næppe en mulig sandsynlighed. Planen er at kassen som det øvrige træværk skal behandles med trætjære inden vinterens komme, så det kan stå og tørre godt ind gennem de næste 6 måneder.
Det er svært at se på billederne, men udover fuglekasserne er der plads bagved konstruktionen, som kunne anvendes som f.eks. flagermusekasse, hvis der da nogensinde kommer sådan nogen forbi – de er halvsjældne på disse kanter.

Hele konstruktionen er iøvrigt 150 x 80 centimeter.

Kassetænkning

Jeg fik pludselig mulighed for at rage en masse gamle paller til mig (bl.a. en del europapaller), og fik via en god ven og hans trailer fragtet dem alle hjem her i foråret. Jeg havde længe haft en idé om at lave eksklusive fuglekasser af gamle paller, så det var helt perfekt.

De første par stykker var lidt af et forsøg for at afprøve forskellige teknikker og designs:

Herefter en superheftig kasse til Vendehals/Gråspurv samt en mindre mejsekasse – begge i et meget anderledes design. De er iøvrigt begge til salg:

Sidst men ikke mindst et forsøg på at tænke lidt ud af boksen:

Det er supernice at arbejde med palletræ fra specielt europapaller, fordi de næsten altid er lavet af meget tungt og harpiksfyldigt nåletræ, som kan klare megen regn samt udtørring uden at gå til med det samme. Og det kan anvendes til hvad som helst. Kun fantasien sætter grænser…